Tre farver i gryden, simpel grydefarvning (farven hældt ned i tre punkter, masseret lidt ind i fibrene og derefter simret i gennem i et par timer i vand tilsat lidt eddike (1/3 cup). Pga andre aktiviteter blev der slukket og fibrene efterladt i gryden natten over. Skyllet igennem 4-5 gange, tilsat lidt eddike i næstsidste hold, fordi jeg synes der var rigelig restfarve.
Farvningen omfatter en større bunke fibre, 270 g hvid merino
Tre lige store nip af forskellige farver: maroon, burgundy og bright purple (8 g i alt) giver tilsammen en bunke fibre med blandede farver fra blå (purple) rød (burgundy) samt brun (kastanje). Få pletter af fibre uden eller med meget lidt farve og derefter i frit mix.
Fibrene er nu klar til at spinde, og jeg planlægger at lade farverne blande sig tæt og ikke forsøge at holde farveforløb. Forløbene er ret korte og med store spring nogle steder, så jeg tror det vil være vanskeligt at få noget fornuftigt ud af forløbet. Charmen med de hvide, røde og blå/purpur pletter i en lilla og rødbrun basis. Bliver spændende at se, jeg synes bunken har en passende sammenhæng, da den lilla har en passende varm tone.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar